Beskrivelse
Gennem lavvandede engarealer, små grøfter, kanaler og rørskove er der, i små både og pramme, adgang til kysten i Grund Fjord/Randers Fjord.
Frem til slutningen af 1900-tallet var der ved den lavvandede kyst med siv- og ålegræsområder mange fiskepladser og en enorm overflod af ål. Lokale fiskere satte åleruser og ålebundgarn, og om natten eller i aftenskumringen blev der også fisket med brikker (ålejern/stang) og pulsning, hvor man stødte i havbunden for at skræmme ålene ind i garnene. Fiskeriet var en vigtig binæring, og ålene supplerede kosten gennem sommeren og efteråret (både røget, steget og saltet til vinterforråd).
Fra sidst i 1980´erne og frem faldt ålebestanden markant, som følge af blandt andet miljøforandringer og svindende ålegræs. I dag er ålefiskeri i fjorden stærkt begrænset eller helt lukket af hensyn til genopretning af ålebestanden.
Fotografiet viser et varmt og nutidigt fotografi med et historisk ekko: Historien om det, der var, lever i høj grad videre i den lille, gamle træbåd, som den dag i dag i ny og næ, sejler gennem rørskovene ud mod kysten.
Plakaten er produceret i høj kvalitet hos et professionelt trykkeri, hvilket sikrer en flot gengivelse af motivets farver, strukturer og dybde.
Fotograf: Brian Bendtsen






