Vælg en side

Profil

Hej mit navn er Brian Bendtsen, og jeg er fotografen bag BendtsenFoto. Jeg bor i Kolding sammen med min familie, og fotografere opgaver i hele Danmark eller hvor mulighederne nu ellers byder sig til.  

Min store interesse for fotografi blev vakt allerede tilbage i folkeskoletiden med valgfaget: “Foto”. Her blev fotograferingen udført med analog kamera isat 35 mm filmrulle. Efterbehandling af billederne blev lavet i mørkekammeret med fremkaldervæske, og de fremkaldte billeder blev hængt op på tørresnoren indtil de var tørre nok til at kunne tages med hjem og vises frem. Sidenhen skiftede jeg fra analog til digital kamera. 

Jeg er autodidakt fotograf med stor engagement, passion og glæde for det jeg laver. Med min nysgerrige og kreative tilgang til fotografi, har jeg tilegnet mig de faglige kompetencer jeg besidder i dag. Jeg har deltaget i flere kompetencegivende kurser, og holder mig løbende opdateret med nyttig faglitteratur og relevante kurser mm. 

“Den røde tråd” for næsten alle de opgaver som jeg har arbejdet med gennem årene, er at de er lavet on-location i sit rette miljø. Dette giver mig muligheden for at arbejde kreativt og lave naturlige billeder. 

Jeg har arbejdet med børneportræt i sit naturlige miljø i dagplejer, vuggestuer og børnehaver, dokumentar, produkt, erhverv, events, portræt og bryllupsfotografering.  

Netop bryllupsfotografering har en særlig plads i mit foto-hjerte, og er en af de helt store drivkræfter i det jeg laver. At lave bryllupsbilleder er for mig en varm og hjertelig visuel historiefortælling. Jeg trives særligt godt i samspillet med de mennesker jeg skal dokumentere og lave portrætter af.

Som bryllupsfotograf arbejder jeg nærværende men undgår at tage opmærksomheden. Jeg indfanger de særlige stemninger og følelser et bryllup er fuld af, og evner at forudse de små og store øjeblikke i løbet af dagen. Jeg har har skarpt øje for de mange bryllupsdetaljer og laver kort sagt Jeres visuelle og unikke bryllupshistorie.

Jeg glæder mig til at møde Jer. 

Skriv og fortæl om Jeres ønsker, og jeg vil gøre hvad jeg kan for at hjælpe Jer.

 

E-mail: kontakt@bendtsenfoto.dk 

Telefonnummer: +45 2894 1387